Forventede gevinster af Kommunernes Ydelsessystem

KL har gennemført en førmåling af tidsforbruget på beregning og udbetaling af kontanthjælp. Tidsmålingsrapporten er udgangspunkt for vurderingen af kommunernes forventede effektiviseringspotentiale i forbindelse med ibrugtagningen af Kommunernes Ydelsessystem.

Når Kommunernes Ydelsessystem (KY) bliver taget i brug, kan kommunerne over en årrække opnå en besparelse på de eksisterende it-udgifter, som sammen med de øvrige monopolbrudssystemer vil udgøre 25 %. Dertil kommer et effektiviseringspotentiale i forbindelse med øget automatisering og ændrede arbejdsgange m.m., som forventes at udgøre minimum 20 % af den effektive arbejdstid på kontanthjælpsområdet.

Baggrund for vurdering af effektiviseringspotentiale

KL har for KOMBIT gennemført en førmåling af tidsforbruget på beregning og udbetalingen af kontanthjælp m.m. Målingen er gennemført for at kunne vurdere det forventede effektiviseringspotentiale i forbindelse med det kommende Kommunernes Ydelsessystem (KY).  Førmålingen afdækker de områder og forretningsprocesser, hvor der vil være et effektiviseringspotentiale ved ibrugtagningen af KY.

Læs KL-notat om forberedelserne af gevinstrealisering på Kommunernes Ydelsessystem og Kommunernes Sygedagpengesystem her samt nyhed på KL’s hjemmeside her.

Se tidsmålingsrapporten her.